Fastelavnstøj
De fleste holder af traditioner. Måske som en kontrast til vores travle hverdag, hvor vi hele tiden bliver mødt med nye ting, vi skal forholde os til. Mange glæder sig til julen, mens også halloween og hygge til fastelavn med fastelavnsboller, pyntede fastelavnsris og kreativt fastelavnstøj giver et farverigt indslag i de mørke vintermåneder. Fastelavn som religiøs fest Fastelavn var oprindeligt en religiøs fest for de voksne, hvor mange måske forbinder nutidens fastelavn og fastelavnstøj med underholdning, der primært er for børnenes skyld. Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskesøndag. Fastelavnen er således dagene op til den kristne fastetid, hvor man skulle faste i 40 dage frem til påskelørdag. Fastelavnssøndag kender vi stadig i dag som dagen, hvor børnene bliver klædt ud og slår katten af tønden eller går rundt i deres fastelavnstøj og rasler hos naboerne i håb om at få udleveret slik. Før i tiden blev fastelavnssøndag også kaldt flæskesøndag, da det var en af de sidste dage inden fasten, hvor man gerne måtte spise kød. Efter søndag kommer fastelavnsmandag, hvor ungerne i dag tager i skole, vuggestue eller børnehave iført fastelavnstøj og hygger med tøndeslagning og måske en fastelavnsbolle. I gamle dage var mandagen ligesom søndagen helliget til festivitas og store spisegilder. Om tirsdagen er fastelavnsfejringen ved at være overstået hos os i dag. Men før i tiden kaldte man dagen for hvide tirsdag, hvor man spiste lyse retter såsom hvedebrød og mælk. Vores fastelavnsboller stammer fra denne dag. Den sidste dag i fastelavnsfejringen var askeonsdag, hvor man med aske malede kors i panden og angrede sine synder i kirken. Dagen bliver stadig i dag fejret i den katolske kirke, og den indleder de 40 dages faste frem til påsken, hvor man skulle være klar til at markere opstandelsen. Betegnelserne ’fastelavn’ og ’karneval’ ligger tæt op af hinanden. Fastelavn betyder fasteaften, mens karneval kommer af carne vale, der betyder farvel til kød, som man ikke måtte spise i de 40 dages fastetid. Hvorfor har vi fastelavnstøj og tøndeslagning? Fastelavnen var en festtid, hvor man spiste igennem og morede sig, inden der var fokus på at bekende sine synder og rense sit legeme. Højtiden blev dog samtidig anvendt til at bekæmpe ondskab. Den stakkels kat, der blev slået af tønden, så man således som et tegn på ondskab. Fastelavnstøjet blev brugt til at skræmme det onde væk. Samtidig gav det anledning til at more sig og lege med roller og identitet, ligesom både børn og voksne gør i dag. Fastelavn er en af de hyggeligste begivenheder i de kolde måneder, og en kærkommen mulighed for at hoppe i skønne kostumer - både for voksne og for børn!.
0 Kommentarer
|
AuthorRikke og Jacob, to glade cosplayers fra Danmark ArchivesCategories |